PÃ¥ Herrens Mark

PÃ¥ Herrens Mark (2009).

1. Herre, forbarm Dig. 2. Stjernemarken. 3. O Guds Lam uskyldig. 4. ..der Isgangen trodser… 5. Opstandelse.

Den musiktanke, der ligger bag På Herrens Mark, er, at alt, hvad der rummer muligheden for at give lyd kan bruges. For at det kan ske, må man indstille sine ører på en alternativ måde. Da jeg skulle lave værket bad jeg organisten ved Jesuskirken, Jørgen Haldor Hansen, om at optage koret. Det skulle synge et par salmer og Fadervor på den gregorianske måde. Salmerne skulle synges på bestemte måder, med soli og kor, mænd og kvinder hver for sig og sammen. Så fik jeg en weekend sammen med organisten og en halvprofessionel lydmand til at lave optagelserne med. Jesuskirken har to store orgler og en stor samlig harmoniummer, i ved, dem, der trædes. Og cembali i flertal. Desforuden er der lyden af mekanikken i orglerne, kirkens klokker, frakkebøjler, der slås mod hinanden, jerngitre og jernlågen ned til krypten, en smuk krypt, for familien Jacobsen. Og døre og porte og trapper. Og, ikke mindst, alle disse lyde er pakket ind i Jesuskirkens akustik, den lyd, som rummene i kirken har. Så mit musikinstrument er altså Jesuskirkens bygning og inventar og mennesker + en enkelt elefant med hilsen til Carlsberg.

Det næste, der sker, er, at for mig skal alt erkendes som lyde, der først og fremmest rummer muligheden for at være eller blive til musik. Her kommer vi tilbage til det faktum, at alle lyde bliver tydet af os. Lyden af en jerndør er lyden af en jerndør, ikke lyden af et musikinstrument. Så jeg skal holde op med at høre en jerndør men i stedet høre en klang. Her er vi ved kernen i denne musiks muligheder, selve udgangspunktet for musikstykket bliver klange, der sættes sammen i en collage, for at citere Ingeborg Okkels, der virkelig har forsket i denne musiktype. Melodier dannes af de toner, der kan fremkomme. Det rytmiske forløb bliver lavet af den puls, den varighed, som man føler, at den enkelte klangbid eller samklangsbid, rummer.

Jeg ville gerne lave et værk, der handlede om mennesket Jesus. Den første sats er bygget over det sungne Fadervor, den bøn, som Han selv har lært os at bede. Stjernemarken er julenat, selvfølgelig. O Guds Lam uskyldig er bygget over den oldgræske Agnus Dei-sang, og er tænkt som en Langfredagskomposition. …der Isgangen trodser.. er bygget over salmen O dejlige Land (som er en af mine absolut yndlingssalmer) og er egentlig tænkt som en pinsekomposition. Hele værket afsluttes med Opstandelse.

Det har ikke hidtil været noget, som jeg har gjort meget i, det, at digte en historie ind i musikstykker. Jeg har heller ikke evnen til at se farver i forbindelse med musik. Men min egen musik er ofte forløb, der fortæller en historie, eller hvor jeg har haft billeder. Hvis jeg havde komponeret musik, som vi kender den, skulle jeg have haft tekster til at støtte mig, lavet et korværk eller en slags religiøs opera.

Hvis det var tilfældet, ville ingen være i tvivl om, hvad der foregår og hvad det handler om. Men fordi musikken består af andre lydelementer end de gængse kan jeg skabe en slags lydbillede, som så igen kan tolkes af den enkelte lytter, som det nu falder vedkommende mest naturligt.

Skriv et svar